30 års krisen...

30 års krise.
Det er ikke til at spøge med. Det findes faktisk i virkeligheden.
Hvorfor?
Fordi indledningen til min dating annonce kunne se sådan ud:
"29 årig pige søger mage.
Ingen hjemmeboende børn, jeg er et hjemmeboende barn."

Når man går rundt og tror man har fundet evigheden og evigheden pludselig går i opløsning for øjnene af en, så kan der til tider opstå en krise.
Det skete for mig. Bang! Så lå jeg der! Kunne ikke spise, kunne ikke sove, kunne ikke trække vejret. Kunne ikke se noget som helst lys. Alt var slukket. Mørkt. Sort. Kaput.


Jeg kan både sove, spise, trække vejret, se lys og fungere igen. Rejsen har været lang, men jeg er blevet klog. Meget klog.
Når man opdager som 29 årig at det liv man levede ikke var et liv man ønskede, så kan der også godt opstå lidt krise.
For hvorfor vælger man noget man ikke har lyst til?

It's all about choises...
Hver eneste dag skal man tage det ene valg efter det andet. Det er faktisk lidt af en udfordring, hvis man tænker over det.
Idag skulle jeg f.eks ha startet med at vælge at aflyse mit liv. Det skal man når man har tømmermænd. Tømmermændsramte mennesker er farlige for verden og sig selv. Faktisk burde jeg i spændetrøje og i et lydisoleret rum når jeg har tømmermænd.
Men jeg har hverken spændetrøje eller sådan et rum. Og jeg valgte, trods de store blinkende advarsels signaler, at få noget ud af dagen.
Og det skal jeg lige love for jeg har fået!
Jeg har taget store vigtige beslutninger for menneskeheden. Eller i hvert fald for mig selv.
Det er i den grad tid til forandringer! Hvis (og jeg HÅBER!!!) Helle T er vores statsminister fra d 16 september, så kvitter jeg sgu smøgerne.
Hvis Lars Løkke derimod fortsætter på posten, så kvitter jeg smøgerne og går ind i politik.
Please folkens, lad Helle vinde! Jeg orker virkelig ikke politik.
- Puha, nu skal jeg ryge!

Så har jeg spist en grill kylling med pomfritter. En beslutning der var nem at tage og ikke så farlig - ud over at jeg skal til at styre mit madforbrug. For ikke rygere blir tykke. Og jeg gider ikke være tyk. Tykke piger er ikke helt på populære hos damerne som de smukke slanke.
Så endnu en beslutning er taget. Jeg vil være smuk og slank. Det er måske et projekt af de lidt større, men tiden skal jo gå med et eller andet end smøgerne.

Nu skulle man måske tro at jeg ikke ville tage flere store beslutninger sådan en ganske almindelig torsdag. Men så kunne man godt tro om igen!
Jeg fandt nemlig på at lave denne blog. Og dele mit liv med verden. I medgang og modgang.
Så fandt jeg på at booke tid til massage.
Sørme om jeg ikke også tog den vanvittige beslutning om at barbere ben! Det var en af de dårligere beslutninger, for jeg skar mig, min stakkel.

Sidst men ikke mindst har jeg sendt en mail.
Man skulle måske tro det ikke var farligt at sende en mail. Men jeg fik faktisk akut ondt i maven.

Når man er 29 år og tror man skal leve det lykkelige single liv og skrive en sjov blog om det. Så kan man godt få lidt krise når der dukker en pige op.
Især når pigen er så sød og så smuk at man faktisk ikke rigtig gider det der dating og kaffe hejs med de andre smukke damer.
Hvad gør man så?
Man viser sig fra sin allermest frembrusende og skræmmende facon.
Tålmodighed er til tider en by i Rusland når man hedder Maria. Især når man får øje på noget man gerne vil ha.
Når appetitten forsvinder og vejrtrækningen ikke virker optimalt. Når min puls stiger og jeg er flækket fra øre til øre, så tror jeg lidt på det der "Kærlighed ved første blik...."
Det tror jeg nu også på når jeg har en dårlig dag. Når tårerne ikke vil stoppe og alt er sort.
"Kærlighed ved første blik" det findes. Jeg har prøvet det flere gange.

Når man er 29 år og bor med sin hund hjemme ved sin mor. Er sygemeldt med stress og har levet isoleret på en næsten øde i snart 6 måneder for at finde ind til kernen af sig selv, så begynder man efterhånden at blive klar til at møde det virkelige liv igen. Med fornyet energi og med henblik på at bruge alle de visdomsting man har lært om sig selv i sommerens helvede, så kan man godt begynde og se tilbage på 30 års krisen.
For i virkeligheden er det hele jo slet ikke så slemt.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv andet end at være lykkelig.  Lykken møder jeg hver eneste dag. I korte glimt.
Hvad mere kan man så snart ønske sig?
Lykken kommer indefra, og jo mere jeg øver mig i at elske mig selv, jo lettere bliver det at trække vejret.
Tænk hvor voldsom min lungekapacitet bliver når jeg også kvitter smøgerne og begynder at motionere sådan rigtigt. Uhadada...

Jeps, det har været en god og beslutningsrig dag.