"Linda P giver 'Vild med dans' fingeren"
Som vi jo alle ved, så er overskriften vigtig. Det er den der fænger og får folk til at klikke.
I den her historie er essensen at Linda P gav pressen fingeren og ikke gad at tale med nogen derfra. Det skal man ikke slippe godt fra naturligvis. Og den friske Benjamin fra ekstrabladet laver da bare selv sin historie om Linda pigen.
Jeg klikkede mig videre fordi jeg personligt giver "Vild med dans" fingeren. Det program giver mig myrekryb!
Efter at ha siddet i det studie og set hvordan Danmark stemmer, så kan jeg slet ikke være med mere. I alle de år der har været Vild med dans har jeg glædeligt fulgt med fredag efter fredag. Det blev der sat en stopper for sidste år, da Danmark og dommerne valgte at stemme min eks ud.
Heldigvis var jeg ikke i studiet den aften. Jeg havde simpelthen ikke nerver til det!
Der gik det op for mig at det var en popularitets program og ikke et "Let the best man win"-program. Meget naivt af mig. For langt de fleste år har jeg stemt og heppet på Vickie Jo, fordi hun var lækker. Dobbeltmoralen længe leve siger jeg bare. Flot Maria!
Ikke desto mindre kan jeg ikke med vild med dans længere. Det sætter gang i følelsesregistret på en måde jeg simpelthen ikke kan magte.
En skam faktisk, for musikken, de smukke kjoler og Britt Bendixen er jo i virkeligheden fantastisk underholdning en fredag aften.
Problemet er dog ikke så stort. Jeg har fravalgt tv, så skal alligevel ikke se tv fredag aften... Så mange ord om noget der ikke er aktuelt for mig.
Jeg ser frem til jeg begynder at skrive om atomspaltning. Der kan jeg sikkert komme med en hel del guldkorn.. :).
For at vende tilbage til Benjamin fra ekstrabladet, så forstår jeg ikke menneskers og journalisters behov for viden. Hvad er den gode historie i dagens Danmark?
Den er i hvert fald sjældent positiv! Synes de royale skulle tage at føde sig nogen flere børn. For det er da noget der kan give positiv pressedækning. Og vores kære Dronning Magrethe burde have fødselsdag 4 gange årligt, for der er også altid en positiv og glad dækning af denne begivenhed.
Ellers handler det altid om at finde den grimmeste og mest ubehagelige historie. Findes den ikke, laver man bare en overskrift med knald på, og fortæller mere eller mindre sandheden i selve artiklen. Hvorfor vil vi mennesker helst læse om tragedier og skandaler? Er det for at kunne ophæve os selv i vores eget ynkelige liv?
Jeg kan ikke overskue verdens ulyksagligheder. Synes jeg har rigeligt af dem i mit eget liv og nærmeste netværk. Jeg behøver ikke vide at der er en pædofili sag på Bornholm eller i Aalborg. Jeg ved godt det er derude, men jeg har ikke noget behov for at få det tværet i hovedet hver gang jeg falder over nogen nyheder.
I Aalborg har nogen borgere lige besluttet sig for en omgang selvjustits. Nogen mennesker er anklaget for pædofili og det har fået en flok til at samles og lave hærværk på deres hus. Der er ingen der er dømt i sagen, alligevel er huset overmalet med grafitti og ruderne er smadret.
Nok bliver nok for alle mennesker. Jeg kan godt forstå frustrationerne fra almindelige mennesker, når vi gang på gang høre om hvordan vi behandler hinanden. At man også kan komme derud hvor man går amok på et hus... Ja, helt ærligt så har jeg lidt forståelse for det.
Jeg kunne aldrig finde på at gøre lignende selv. Måske drømme om det, men ikke handle. Og så slet ikke når det handler om folk uden dom.
Massakren i Norge.. En helt unik historie og meget fascinerende synes jeg.
Anders Breivik har selv indrømmet at det hele var et reklamestunt for at kunne sælge sin kommende bog. Og reklame, det må man sige han har fået! I ugevis var han forside stof og tophistorie i tv's nyheder.
Nu giver jeg ham selv omtale - og det bryder jeg mig ikke om. Men synes det er vigtigt at få fokus på den opmærksomhed vi giver diverse forbrydere.
Han har fået præcis det han ville have. En verdensomspændende presse til at dække hele begivenheden.
Burde man som pressefolk ikke tænke sig om i sådan en situation? Og som borgere? Burde vi ikke boycutte sådan en historie? Jeg gjorde det selv. Gik langt udenom aviser mm. Lige indtil nu hvor jeg selv skriver om det, men det er altså i den gode sags tjeneste - jeg vil virkelig gerne at vi begynder at tænke bare en lille smule over de konsekvenser det har når medierne dækker sådanne tragedier.
Jeg er ikke i tvivl om der sidder en hel del mennesker derude og er blevet inspireret af Anders. Mennesker med intet at tabe. I historien om Anders kan de hente al den inspiration de har brug for til at føre deres galskab af værste skuffe ud i livet. "Bare for at blive hørt"
Et bekymret opstød sådan en søndag morgen. Jeg synes vi skal afslutte med en dejlig sang"New tomorrow" - den danske medodi grand prix vinder 2011.
Verden er i forandring, jeg ser tegnene, men det går langsomt..
Så jeg vil drømme om og arbejde målrettet videre på et "New tomorrow"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar