Her til morgen vågnede jeg med ondt i sjælen. Det hele var bare en drøm. En meget virkelig drøm, og en af dem man bare ikke har lyst til at vågne fra.
Normalt er jeg stor fan af at drømme. Ens helt egen lille fantasiverden i billeder og følelser, hvor alt kan ske.
Men ikke i dag. Min krop skriger af savn. Ikke efter et specielt menneske, men efter at vågne op med en dejlig kvinde. Putte, kysse, se hinanden i øjnene.
Det er en underlig fornemmelse. Og det er svært at komme af med følelsen.
Jeg er jo egentlig ret glad for at være mig selv. Glad for at have min frihed til at kunne gøre som jeg har lyst til. Glad for at kunne date og have det sjovt med det.
I dag savner jeg altså bare at have en kæreste.. Sådan er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar