Jeg er virkelig tosset med at være forelsket!
Hvis nu jeg var
aktiv bruger af facebook ville jeg synes godt om forelskelse.
Livet får en ekstra glød når forelskelsens vanvid bruser i
blodet.
Så længe jeg kan huske har der næsten altid været en jeg var
forelsket i. At jeg var ret gammel før jeg fandt ud af at det var det der skete
er en biting. Men der var altid en pige der var ekstra sød. Ingen nævnt, ingen
glemt. Og nej Nhallely, I’m sorry. Du har aldrig været en af dem ;).
Selv de
mest umulige forelskelser tager jeg til mig med kyshånd. Dem man ved aldrig
bliver til noget. De er faktisk noget helt specielt. Man ved på forhånd at
slaget er tabt. MEN!! Tiderne ændre sig. Det gør de altid. Intet står stille i
verden. Folk melder sig ind og ud af forskellige partier. Folk falder for
naboens datter og bliver skilt fra konen. Folk opdager de har en anden
seksualitet.
Følelser
er ikke til at kontrollere. Eller dvs. nogen/mange mennesker er meget dygtige
til at ligge bånd på dem. Men er de der, så er de der. Man kan ikke fremtvinge
følelser. De har deres helt eget liv. Man kan heller ikke beslutte sig for at
de ikke skal være der mere. Det eneste man kan gøre med følelser er at
acceptere dem.
Derfor
er en op af bakke forelskelse ret spændende synes jeg. Fascinerende!
Når jeg
ved jeg har tabt, har jeg alt at vinde. Og det farlige med kæresteri og
risikoen for at blive rigtig ked igen er jo ikke rigtig til stede.
Da Anne
forlod mig i vinters havde jeg engang i mellem et lyst øjeblik. Et faktum jeg
faktisk selv er ret overrasket over. Jeg ved jeg er rimelig positivt anlagt af
sind, men når ens livs kærlighed, fremtid, kommende kone forlader en, så kan
jeg ikke se hvor pokker det kom fra.
Men jeg
udtalte mig indtil flere gange med guldkorn (for mig selv) såsom ”Når jeg er
ude på den anden side af det her, vil jeg se tilbage på det som en lærerig
rejse, og jeg vil være stærkere”.
Lidt
senere i bearbejdelse af tabet talte jeg med en veninde. Jeg cyklede rundt på
min ø i en tilstand af sorg, glæde og accept. Jeg sagde ”Seriøst, der må
virkelig være noget riv rav ruskende galt med mig! Her cykler jeg og er ikke
engang kommet over Anne. Alligevel glæder jeg mig allerede som bare pokker til
min næste frygtelige kærestesorg.” Min veninden spørger forundret hvorfor jeg
dog gør det? Svaret er jo egentlig ret enkelt. Næste gang jeg skal opleve
sorgen over et brast forhold, så har jeg været i den 7. Himmel. Jeg har oplevet
den store kærlighed igen. Jeg har svævet. Jeg har været lykkelig med et andet
menneske.
Jeg
tror ikke på den evige kærlighed i forhold længere. Jeg har været naiv på den
konto. Naiv og romantisk.
Og det
vil der inden for meget nær fremtid komme et indlæg om.
Fantastik flot!
SvarSletTak :)
SvarSlet