lørdag den 10. september 2011

Hvis nu jeg var en ludobrik...


Hvis nu jeg var en ludubrik, så var jeg slået hjem.

Der er kommet svar på min mail. Mailen jeg sendte på damen, den dag jeg traf store beslutninger.

Jeg er pokkers dårlig til det der med afvisninger.
Mit ego bløder.
”Mulle, du er god nok. Men det skal ikke være os”.
Hey hvad??? Av av av.. Ikke fordi det måske var det vigtigste i verden at det skulle være os. Men altså, det er bedst hvis det er mig der tager den beslutning!

Så er der det der med at forstå afvisningen…
Selv synes jeg jo at jeg er ret sjov og ret sød. Og måske også sådan lidt kikset. Og dengang i 2006/07 da jeg sidst rendte rundt på kødmarkedet var det altså det damerne ville ha. Faktisk vil jeg vove den påstand at jeg var ret populær.
Tiderne skifter og man skal følge med. Men hvorhen? Hvad er tiderne skiftet til? Tell me, jeg må jo være med på beatet her.
Skal man til at være alvorlig? Skal man rede sit hår? Skal man sige tjekkede ting?
Som Danske bank siger ”Gør det du er bedst til, det gør vi” (om de er bedst til det med pengesager, det vil jeg helst ikke kommentere, det er vist en helt anden blog)
Det jeg er bedst til er jo at være mig. For mig virker det ret problematisk at skulle tage en eller anden facade på når jeg er på date. For HVIS nu det skulle ende med at blive til mere, så bliver forklaringsproblemerne nok temmelig besværlige senere i forholdet.
Lidt i stil med påklædningen. Jeg har pænt tøj. Jeg kan også gøre mig ret så lækker. Men ærlig talt er det ikke noget jeg gør vildt tit.
Jeg bor på en ø. Render rundt og bliver beskidt i gammel behageligt tøj fra morgen til aften. Det er Maria’s tøjstil pt. Derfor er det også lige præcis sådan noget tøj jeg tager på, på en date. Tøj der afspejler min nuværende virkelighed.
Min virkelighed kan nemlig godt ændre sig. Det kommer helt an på hvad jeg har lyst til.
Bonderøven fylder bestemt mere i mig end stilet prinsessen. Men prinsessen findes derinde. Og hun kommer ud engang i mellem. Det kunne faktisk være sjovt hvis hun en dag sprang ud som fuldtids tøjstil. Tvivler nu på det sker, but you never know.

Så sidder man her på en færge lørdag morgen og priser sig lykkelig for at være på vej til fætter og kusine fest. Det har nemlig betydet at jeg ikke har haft tid til dating denne weekend. God tid til at slikke på afvisnings såret og komme op på hesten igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar