Jeg er blevet gammel....

..altså ikke sådan pensionist gammel. Mere sådan voksen og tænksom gammel.
Både fordi jeg har lyst og fordi jeg bliver presset til det.
Sidst jeg rendte rundt og fornøjede mig på singlernes jagtmarker var det så enkelt. Ikke så meget at tage stilling til.. Bare sjov og ballade indtil den rigtige dukkede op og vi byggede en lille rede.

Det er vel omkring et halvt år siden jeg oprettede min dating profil. Først var det for at trøste mig med der var smukke piger derude der blot ventede på jeg var klar til at møde dem. Senere blev jeg jo så også klar til rent faktisk at møde nogen af dem.
Men hey hov! Intet er som det plejer at være. Det er jo lige pludselig voksne kvinder jeg kommunikere med. Ikke forvoksede teenagere (eller jo, dem er der vel et par stykker af..) som i de gode gamle dage.
Det er kvinder med børn, der er kvinder der har været gift, der er kvinder der gerne vil ha børn snart, der er kvinder med eget hus og kvinderne ved hvad de vil og hvad de vil ha.
Jeg synes det er fedt! Fedt vi alle er blevet ældre, har vores erfaringer, begået en fandens masse såkaldte fejl og efterhånden ved ret meget om hvem vi er og hvad vi vel.

Det jeg har måttet tage stilling til er det med børn.
Der er virkelig mange kvinder med børn, rigtig mange synes jeg. Og hver gang jeg sidder og lure billeder - ser noget jeg kan lide og klikker mig ind på profilen, ja så er der et barn med oven i hatten.

For et par år siden besluttede jeg mig for ikke at ville ha børn.
Min daværende kæreste var med på den beslutning. Vi ville begge leve egotilværelsen, med vores gadehund som vores lille baby.
Jeg vil stadig ikke ha børn. Der er ikke noget indre ur der tikker, ikke så jeg kan hverken høre eller mærke det.
Så er der selvfølgelig lige det faktum at jeg er single. Jeg bor hjemme ved min mor. Jeg er sygemeldt med stress. Ikke faktorer der sætter gang i den vilde planlægning omkring familieforøgelser. 
Som med alt andet her i livet, så vil jeg ikke udelukke at lysten skulle komme.

Pakkeløsninger. Det er her jeg har skullet tænke mig en smule om. Eller faktisk en del. For børn er bare ikke for sjov. Jeg tager børn meget seriøst.
Jeg er nået frem til jeg er åben overfor pakkeløsninger. Det er jo ikke farligt og jeg har fundet ud af jeg er ret tosset med børn. Oftest er det gengældt. Børn kan også godt lide mig.
Sådan noget finder man ud af når man får sig nogen ualmindelig søde niecer og nevøer. Jamen, jamen, jamen de kære børn! Kærlighed siger jeg bare!
Så meget sjov man dog kan ha ud af de små størrelser.
Så status er: Jeg er klar på at skulle være bonus mor. Men kun på den betingelse af det bliver min titel. Bonus - jeg har altid gerne villet være en bonus, og jeg er helt sikker på jeg vil kunne leve rigtig fint op til titlen.